Frivillig hos Eventforeningen KulturLaden Skanderborg

Eventforeningen KulturLaden eksisterer kun, fordi frivillige lægger energi, tid og engagement i at skabe fantastiske oplevelser.
Som frivillig kommer du helt tæt på både musikken, fællesskabet og oplevelserne.
Du får blandt andet:
- fantastiske oplevelser og nye venskaber
- hyggelige arrangementer kun for frivillige
- mulighed for at sætte dit præg på KulturLadens fremtid
- indblik i koncertlivet helt inde bag scenen
Vi har altid plads til flere engagerede mennesker – uanset om du vil hjælpe meget eller lidt.
Vær med til at skabe rammerne
Hos Eventforeningen KulturLaden Skanderborg samler vi på mennesker, som brænder for livemusik, kultur og fællesskab.
Derfor har vi altid plads til dig, som vil være frivillig og dermed være med til skabe rammerne om intime koncertoplevelser og kulturelle arrangementer helt tæt på publikum.
Vores forening er ganske enkelt drevet af passionerede frivillige, som alle har et stærkt engagement og lysten til at skabe noget særligt for Skanderborg og vores lokalområde.
Derfor er du som frivillig ikke bare publikum men en del af vores fællesskab, som aktivt udvikler og styrker kulturlivet.
Når du er blevet medlem, kan du blive frivillig og fx hjælpe med at:
- booke flere koncerter og skabe endnu stærkere oplevelser
- udvikle nye kulturelle arrangementer
- samle mennesker omkring musik, kultur og fællesskab
- skabe et levende og engageret samlingspunkt i lokalområdet

Vi har også plads til dig
Som frivillig har du mange muligheder for at få indflydelse og fx blive en del af:
Marketing og kommunikation: Du skaber synlighed, fortæller historierne og hjælper os med at nå endnu flere mennesker.
Backstage crew: Du tager imod kunstnere, skaber stemning og hjælper med at få oplevelserne til at fungere.
Lyd, lys og teknik: Du får musikken, lyset og teknikken til at spille sammen og skabe den helt rigtige koncertoplevelse.
Bar og service: Du skaber god stemning og giver publikum en god oplevelse fra start til slut.
Trafik og praktisk hjælp: Du hjælper med alt det praktiske, som får arrangementerne til at glide.
Fundraising og sponsorarbejde: Du hjælper med at udvikle foreningen og skabe muligheder for fremtidige arrangementer.
Alt det, vi endnu ikke ved, vi mangler: Måske sidder du med idéer, kompetencer eller energi, som kan løfte KulturLaden endnu mere. Vi vil meget gerne høre dem.

Kontakt os
Bliv medlem og eventuelt frivillig og en del af vores fællesskab.
Bliv en del af musikken, oplevelserne og magien og skriv til info@kulturladenskb.dk
Vi glæder os til at byde dig velkommen og bare for en god ordens skyld:
NB: Du må hjertens gerne være medlem uden at være frivillig!
